NYHED!
Efter imponerende 45 år i praksis har kiropraktor Gunnar Meilstrup nu givet stafetten videre.
Pr. 1. september 2025 har kiropraktor Daniel Kofoed overtaget klinikken.
Gunnar har i løbet af sin karriere hjulpet mere end 25.000 patienter, været tæt tilknyttet Hvidovre Ishockey og spillet en vigtig rolle i at gøre kiropraktikken til en fast del af Hvidovre.
Daniel er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2021 og har de seneste fire år arbejdet i en større praksis på Frederiksberg. Han bor i Rødovre med sin kone og to børn.
Daniel fortæller:
Det er en stor ære at få lov at overtage efter Gunnar - både den høje kvalitet i hans arbejde og den historie, han har bygget op gennem 45 år. Jeg glæder mig til at videreføre klinikken med samme dedikation og gode energi.
Det har været vigtigt for både Gunnar og jeg, at nye og gamle patienter føler sig trygge i de nye hænder. Af den grund har vi behandlet hinanden af flere omgange og sørget for, at der kan slås op i tidligere journaler - somme tider helt tilbage til 1980
NYHED
Pr. 1. marts 2026 starter endnu en kiropraktor i klinikken, Emma Engelsholm, som bliver medejer sammen med Daniel.
Emma og Daniel har kendt hinanden i mere end 10 år og læste sammen på universitetet. Emma har arbejdet som kiropraktor i fire år - både i København K og på Frederiksberg - og er nu klar til at tage springet og blive en del af sin egen klinik.
Emma var på barsel frem til og med februar 2026, hvorfor Daniel stod alene i klinikken det første halve år efter overtagelsen af Gunnar. Privat bor Emma på Frederiksberg med sin kæreste og deres to børn.
Emma udtaler:
Jeg har glædet mig til at blive en del af klinikken sammen med Daniel. Jeg behandler patienter i alle aldre og lægger stor vægt på, at alle føler sig trygge under behandlingen. Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte patient. Min behandling kan derfor for eksempel bestå af ledmanipulation, dry needling, træningsterapi og vejledning. Jeg har desuden erfaring med og stor interesse i at behandle børn og spædbørn.
Hvad er kiropraktik?
Kiropraktik er en målrettet behandlingsform, der tager udgangspunkt i kroppens bevægeapparat.
Kiropraktik ifølge lovgivningen
Ifølge lov om kiropraktik omfatter kiropraktorvirksomhed diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.
Hvad er kiropraktisk neurologi
Kiropraktisk neurologi handler om at tilrettelægge behandlingen med afsæt i den nyeste viden om nervesystemet, så man bedst muligt kan genskabe balance og normal funktion i centralnervesystemet.
Hvordan påvirker led og nervesystem hinanden?
Når et led i rygsøjlen, eller andre led, ikke fungerer optimalt, kan det forstyrre nervesignalerne til og fra centralnervesystemet. Det kan påvirke musklernes samarbejde, svække stabiliteten i andre led og øge risikoen for yderligere skader. Samtidig kan den ændrede feedback til centralnervesystemet være medvirkende til nedsat trivsel og livskvalitet.
Moderne og autoriseret behandling i Danmark
I dag er kiropraktik en moderne behandlingsform, som udføres af universitetsuddannede kiropraktorer, der er autoriseret af Sundhedsstyrelsen i Danmark.
Hvis du er interesseret i kiropraktisk behandling, er du velkommen til at besøge vores klinik i Hvidovre tæt på Brøndby.